Megatrends

Samling af resultater, handlingsplan og kommunikation

Få det hele samlet – og kom videre i arbejdet

På dette afsluttende trin samler I alle de indsigter og beslutninger, I har arbejdet med i de tidligere trin, og omsætter dem til en samlet og anvendelig bæredygtighedsstrategi. Strategien samler virksomhedens værdier, kundernes krav, lovgivning og jeres egen påvirkning af samfund og miljø i ét dokument, der efterfølgende kan bruges i praksis. 

Strategien samles i en overskuelig model med de tre dele:  

  • Hvad I brænder for  
  • Hvad der forventes af jer 
  • Hvordan I påvirker samfund og miljø  

Dette bliver grundlaget for en konkret handlingsplan med tydelige mål og en tidsplan. 

Medarbejderne spiller en vigtig rolle i denne fase. De inddrages igen, så strategien forankres i hverdagen, og der udpeges medarbejderambassadører, som kan hjælpe med at sikre, at tiltagene bliver implementeret og kommunikeret bredt ud. 

Til sidst sætter I ord og billeder på jeres arbejde, så både medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere tydeligt kan se, hvad virksomheden står for – og hvordan I tager ansvar. 

På dette trin får I: 

  • En samlet og visuel bæredygtighedsstrategi, som samler alle indsigter fra processen. 
  • En handlingsplan med konkrete mål, tiltag og en tidshorisont. 
  • Medarbejdere, der bakker op – og udpegede ambassadører, der understøtter implementeringen. 
  • En kommunikationsindsats, der sikrer synlighed og tydelig retning – både internt og eksternt. 

Sådan arbejder I med opgaverne – trin for trin

  1. Læs introduktionen til opgaven
    Få overblik over formål, indhold og hvad I får ud af opgaven.
  2. Følg trin-for-trin-guiden
    Hver opgave er opdelt i konkrete skridt med tydelige instruktioner, som gør det let at komme videre.
  3. Brug de materialer og bilag, der hører til opgaven
    Nogle opgaver har bilag og skabeloner, der kan støtte jeres arbejde – brug dem, hvor det giver mening.

Formål:

  • Samle og synliggør resultaterne
  • En konkret handlingsplan
  • Kommunikation af virksomhedens bæredygtighedsstrategi internt og eksternt

Leverance:

  • En samlet og dokumenteret bæredygtighedsstrategi baseret på:
    • Virksomhedens værdier
    • Impact på samfund og klode
    • Eksterne forventninger
  • En klar handlingsplan, der beskriver konkrete mål og tiltag:
    • Medarbejder-ambassadører, der hjælper med implementering og tiltag
  • En kommunikationsplan, der sikrer:
    • At alle medarbejdere er informeret om virksomhedens bæredygtighedsmål og deres egen rolle.
    • At virksomhedens kunder er opmærksomme på den eksisterende bæredygtighedsstrategi.

1. Samling af resultater

Formål: At samle og dokumentere de vigtigste indsigter fra arbejdet med bæredygtighedstrekanten.

Leverance: En samlet mappe med alle resultater og nøglepunkter, der er klar til at blive anvendt i den næste fase af bæredygtighedsarbejdet.

Et overblik over de tre vigtigste punkter fra hvert område i bæredygtighedstrekanten, som synliggøres i en konkret og letforståelig form.

Opgave 1: Samling på resultaterne

Deltager: Bæredygtighedskoordinator

Bæredygtighedskoordinatoren samler resultaterne fra de tre områder i bæredygtighedstrekanten:

  • Hvad brænder vi for?
  • Hvad forventes af jer?
  • Virksomhedens impact på samfund og klode.

Resultaterne samles i en let overskuelig elektronisk mappe.

Opgave 2: Konkrete punkter til de tre områder

Deltager: Bæredygtighedskoordinator

For hvert af de tre områder, vælger bæredygtighedskoordinatoren tre konkrete punkter ud fra de indsamlede resultater.  Disse punkter skal være håndgribelige og bruges til at udarbejde en handlingsplan og til kommunikation internt og eksternt.

Punkterne udvælges ud fra væsentlighed og en vurdering af de vigtigste punkter først.

Dette er fundamentet for opstart af virksomhedens bæredygtighedsstrategi.

Opgave 3: Ejerleder kommenterer, ændre og godkender

Deltager: Bæredygtighedskoordinator og ejerleder

Ejerleder fremlægges den samlede oversigt, samt de tre konkrete punkter for hvert område. Ejerleder godkender eller kommer med ændringer og bæredygtighedskoordinator retter til.

Opgave 4: Visualisering af bæredygtighedsstrategien

Deltager: Bæredygtighedskoordinator

Bæredygtighedskoordinatoren laver et visuelt overblik over strategien med bæredygtighedstrekanten i midten og de tre konkrete punkter ved hvert hjørne.

Brug bilag 4 eller lav jeres eget.

Bilag 4 på dansk→

Bilag 4 på engelsk →

 

2. Udarbejdelse af handlingsplan

Formål: At udarbejde en simpel, handlingsorienteret plan baseret på de tre punkter fra hvert område i bæredygtighedstrekanten.

Leverance: En færdig handlingsplan, der består af 9 konkrete tiltag, som virksomheden skal i gang med at implementere.

Opgave 1: Udarbejde en konkret handlingsplan

Deltager: Bæredygtighedskoordinator

Bæredygtighedskoordinatoren udarbejder en konkret handlingsplan for de 9 punkter i bæredygtighedstrekanten.

For hvert punkt beskrives:

  • Mål: Hvilke mål skal vi opnå?
  • Handlinger: Hvilke handlinger skal der til for at nå disse mål?
  • Tidslinje: Hvornår skal de forskellige handlinger gennemføres?
  • Ansvarlige: Hvem har ansvaret for hvilke dele af planen?
  • Ressourcer: Hvilke ressourcer (tid, penge, arbejdskraft) er nødvendige?
Opgave 2: Ejerleder kommenterer, ændrer og godkender

Deltager: Bæredygtighedskoordinator og ejerleder

Ejerlederen og bæredygtighedskoordinator gennemgår handlingsplanen, laver evt. ændringer i handlingsplanen og sikrer i fællesskab, at den er realistisk og i overensstemmelse med virksomhedens kapacitet.

3. Præsentation af virksomhedens bæredygtighedsstrategi for medarbejder

Formål: At inddrage virksomhedens medarbejdere i den nye bæredygtighedsstrategi samt udpege ambassadører, der skal understøtte implementeringen af virksomhedens bæredygtighedsstrategi.

Leverance: Informationen om den nye bæredygtighedsstrategi er delt med medarbejdere. Medarbejder-ambassadører er udvalgt til at hjælpe med implementeringen. Arbejdet med bæredygtighedsstrategien er gået i gang

Opgave 1: Workshop – Præsentation af virksomhedens bæredygtigheds-strategi for medarbejdere + valg af medarbejder-ambassadører
  • Deltager: Bæredygtighedskoordinator, ejerleder og medarbejdere.

    Varighed: 45-60 minutter

    Forberedelse:

    • Bæredygtighedskoordinator udarbejder en visuel præsentation af bæredygtighedsstrategien, fx i en PowerPoint eller en plakat med:
      • Bæredygtighedstrekanten og de tre punkter fra hvert område.
      • Den overordnede handlingsplan med de ni tiltag.
    • Aftal, hvem der præsenterer hvilke dele: Ejerleder og bæredygtighedskoordinator.
    • Aftal tidsforbrug og ansvar for ambassadørerne. – Se bilag 5 for inspiration omkring ambassadørerne

Bilag 5 på dansk →

Bilag 5 på engelsk →

1. Introduktion (15 minutter)
  • Ejerleder og bæredygtighedskoordinator præsenterer virksomhedens bæredygtighedsstrategi:
    • Forklar kort bæredygtighedsstrategien og dens betydning for virksomheden igennem det visuelle overblik.
    • Gennemgå handlingsplanen i overordnede træk.
      • Er det en virksomhed med få ansatte: Gå i detaljer
      • Er det en større virksomhed: Udfold detaljerne på teams-møder efterfølgende.
    • Fremhæv, hvordan medarbejder-ambassadører kan sikre strategiens succes med udgangspunkt i virksomhedens bæredygtighedsstrategi.
      • Ambassadørernes rolle:
        • Støtte implementeringen af strategien.
        • Motivere kollegaer og sikre engagement ved fx.
          1. Opmuntrende ord.
          2. Forskellige motiverende tiltag.
          3. Guidens
        • Være kontaktpersoner for bæredygtighedskoordinatoren.
      • Forventninger til ambassadørerne:
        • Omfang af tidsforbrug.
        • Ansvar for at dele viden og engagere kollegaer.
        • Mulighed for at præsentere idéer og feedback til ledelsen.
          Brug evt. bilag 5 til at uddybe ambassadørrollen.

          Bilag 5 på dansk →
          Bilag 5 på engelsk →

2. Diskussion (15-20 minutter)
  • Spørgsmål til medarbejderne:
    • Hvem kunne tænke sig at være ambassadør?
    • Hvilke kvaliteter mener I, er vigtige for en ambassadør?
    • Hvordan kan ambassadørerne bedst støtte jeres teams?
  • Engager medarbejderne:
    • Lad dem dele idéer om, hvordan ambassadører kan skabe værdi.
    • Giv plads til spørgsmål og refleksion over rollen.

 

3. Valg af ambassadører (10-15 minutter)
  • Fremgangsmåde:
    • Giv medarbejderne mulighed for at melde sig frivilligt.
    • Hvis der er mange interesserede, kan ejerleder og bæredygtighedskoordinator træffe den endelige beslutning baseret på følgende kriterier:
      • Engagement i bæredygtighed.
      • God kommunikationsevne.
      • Repræsentation fra forskellige afdelinger eller teams.
    • Det kan også vurderes, at medarbejderne kan tænke over ambassadørskabet og melde tilbage til bæredygtighedskoordinator, hvis ingen melder sig til en start.
4. Opsummering og næste skridt (5-10 minutter)
  • Bekræft de valgte ambassadører og deres roller.
  • Informér om næste trin, fx et opstartsmøde for ambassadørerne.
  • Opfordre til, at resten af medarbejderne støtter op om ambassadørerne og strategien.
Efter workshoppen
  • Bæredygtighedskoordinatoren holder et opstartsmøde med de valgte ambassadører for at:
    • Gennemgå handlingsplanen i detaljer.
    • Tal og beslut medarbejder-ambassadørernes specifikke bidrag og opgaver.
    • Fastsæt en plan for opfølgning og støtte.
  • Kommunikér valget:
    • Medarbejderne i virksomheden informeres om, hvem der er valgt som ambassadører, og hvordan de kan kontaktes.

Bilag 6 vedhæftes med eksempler på konkrete tiltag, som ambassadørerne kan udføre for at støtte implementerings af virksomhedens bæredygtighedsstrategi.

Bilag 6 på dansk →

Bilag 6 på engelsk →

4. Præsentation af virksomhedens bæredygtighedsstrategi for kunder og andre interessenter

Formål: At synliggøre virksomhedens bæredygtighedsstrategi over for kunder og øvrige interessenter for at styrke virksomhedens profil, skabe transparens og imødekomme samarbejdspartneres forventninger.

Leverance: Bæredygtighedsstrategien er delt med virksomhedens kunder og interessenter via mail og sociale medier.
Der er udarbejdet og offentliggjort kommunikation om virksomhedens bæredygtighedsindsats

Opgave 1: Bæredygtighedsstrategien tilrettes og sendes ud til kunder og andre relevante interessenter

Deltager: Bæredygtighedskoordinator

Bæredygtighedskoordinatoren sender virksomhedens bæredygtighedsstrategi ud til kunder og samarbejdspartnere i form af det visuelle overblik med bæredygtighedstrekanten og de 9 udvalgte punkter.

Bilag 7 kan bruges som inspiration på mail til kunderne.

Bilag 7 på dansk →

Bilag 7 på engelsk →

Opgave 2: Tilpasning af kommunikationen på de sociale medier

Deltager: Bæredygtighedskoordinator og virksomhedens marketing- og kommunikationsmedarbejder.

Bæredygtighedskoordinator og marketingmedarbejder gennemgår og tilpasser virksomhedens kommunikation på sociale medier med fokus på at vise, hvordan strategien imødekommer kundernes krav og forventninger til ansvarlighed og grøn omstilling.

← Gå tilbage til trin 3: Virksomhedens impact på samfund og klode

Gå videre til: Støttemuligheder →