Næste skridt: Sådan fortsætter I arbejdet i virksomheden
Vigtigt: Jeres bæredygtighedsstrategi er implementeret og forplantet i virksomheden.
Hvad er så næste skridt?
Herunder finder I en oversigt over, hvordan og hvad I kan fortsætte med i virksomhedens arbejde med bæredygtighed og den grønne omstilling. Oversigten kommer med forslag, samt links til hvor I kan finde uddybende viden og vejledning.
1. Se fremad mod krav og muligheder
- Følg med i nye krav:
Hold øje med kommende lovgivning, kundekrav og branchestandarder.
Vurder, hvordan I kan imødekomme dem for at sikre konkurrencefordele.
- Opdag nye muligheder:
Overvej, hvordan fremtidens krav kan skabe nye markedsmuligheder, fx gennem innovation eller udvidede forretningsområder.
2. Gå dybere med dokumentation og certificeringer
- Påbegynd en ESG rapport med fokus på scope 1 og 2
Begynd at opbygge elementer af en ESG-rapport – fx ved at dokumentere jeres CO2-aftryk (scope 1 og 2), arbejdsmiljøindsats og ledelsespraksis. Dette kan styrke jeres position i forhold til større kunders rapporteringskrav
- Certificeringer:
Undersøg relevante certificeringer, der kan forbedre jeres markedsposition, fx ISO 14001, Svanemærket eller andre branchecertificeringer.
- Målrettet dokumentation:
Overvej, hvordan jeres bæredygtighedsarbejde kan styrkes i produktudvikling, marketing og kundepræsentation for at bidrage til øget omsætning.
3. Styrk medarbejdernes kompetencer
Kompetenceudvikling:
Invester i medarbejdernes viden om grøn omstilling og bæredygtighed gennem træning og workshops. Det kan være træning i bæredygtige produktionsmetoder, cirkulær økonomi eller energibesparelser.
- Interne workshops og kurser:
Organisér aktiviteter, der fokuserer på vækstmuligheder gennem bæredygtighed i jeres virksomhed.
4. Forbind vækst og bæredygtighed
- Integrer bæredygtighed i strategien:
Gør bæredygtighed til en fast del af virksomhedens vækststrategi, fx ved at udvikle grønne produkter eller bæredygtige løsninger til kunder.
- Forstærk samarbejder:
Indgå partnerskaber med andre virksomheder, organisationer eller myndigheder, der kan hjælpe jer med at løfte bæredygtighedsindsatsen.
5. Fokus på produkter og ESG-regnskaber
- Identificer relevante produkter:
Undersøg om jeres nuværende eller fremtidige produkter kan bidrage positivt til jeres kunders ESG-rapportering, fx ved at reducere deres CO2-aftryk, forbedre sociale forhold eller dokumentere ansvarlighed i leverandørkæden.
- Udvikling af ESG-venlige produkter:
Tilpas eller udvikl produkter, der matcher specifikke krav i ESG-standarder og skaber værdi for jeres kunder.
- Marketing med ESG-fokus:
Præsenter hvordan jeres produkter kan hjælpe større kunder med at opfylde deres ESG-mål.
- Lav en frivillig VSME bæredygtighedsrapport
EU har udviklet en frivillig VSME-standard (Voluntary Sustainability Reporting Standard for SMEs), som gør det nemmere for SMV’er at rapportere om bæredygtighed på en enkel og relevant måde. VSME kan også fungere som et første skridt mod senere ESG-rapportering.
6. Brug eksterne ressourcer til støtte til det videre arbejde
Her er nogle steder, hvor din virksomhed kan hente inspiration og vejledning:
- Virksomhedsguiden: Find vejledning om og værktøjer til SMV’er, om hvordan du sætter retning for dit arbejde med grøn og bæredygtig omstilling, og få overblik over, hvilke lovkrav der gælder.
- ESG Danmark: Regler om ESG, værktøjer og rådgivning
- Erhvervshusene:
- Bæredygtighed | Erhvervshus Nordjylland
- Grøn omstilling | Få gratis sparring og hjælp til grøn omstilling og bæredygtighed | Erhvervshus Midtjylland
- Grøn omstilling | Erhvervshus Sydjylland
- ESG & bæredygtighed | Erhvervshus Hovedstaden
- Grøn og cirkulær omstilling | Erhvervshus Sjælland
- Bæredygtighed | Erhvervshus Fyn
Gå tilbage til: Kom igang med bæredygtighed i din SMV