Hvad forventes af jer?
På dette trin ser vi nærmere på de krav og forventninger, jeres virksomhed møder udefra – fra kunder, samarbejdspartnere og lovgivningen.
Formålet er at give jer et klart billede af, hvilke bæredygtighedstiltag jeres kunder efterspørger, hvilke krav I som leverandør skal leve op til – og hvad der er på vej af nye regler og lovgivning, der kan påvirke jeres forretning.
Opgaven består af to dele:
- En kundeanalyse, hvor I indsamler feedback fra nøglekunder om deres behov, krav og forventninger til bæredygtighed.
- En lovgivningsscreening, hvor I får overblik over de nuværende og kommende regler, der er relevante for jeres branche og aktiviteter.
Disse indsigter hjælper jer med at sikre, at jeres bæredygtighedsstrategi og efterfølgende handlingsplan matcher de krav og forventninger, I bliver mødt med fra omverdenen.
Som resultat får I:
- Et samlet overblik over kundernes krav og forventninger til bæredygtighed.
- En liste over relevante lovgivningskrav – både nuværende og kommende.
- Et styrket grundlag til at prioritere handlinger i den videre strategiproces.
Sådan arbejder I med opgaverne – trin for trin
- Læs introduktionen til opgaven
Få overblik over formål, indhold og hvad I får ud af opgaven. - Følg trin-for-trin-guiden
Hver opgave er opdelt i konkrete skridt med tydelige instruktioner, som gør det let at komme videre. - Brug de materialer og bilag, der hører til opgaven
Nogle opgaver har bilag og skabeloner, der kan støtte jeres arbejde – brug dem, hvor det giver mening. - Dokumentér jeres input undervejs
Gem det, I finder frem til undervejs. Det bliver brugt i den samlede strategi og handlingsplan.
Formål:
- At forstå kundernes forventninger og krav til bæredygtighed.
- At integrere kundernes bæredygtighedskrav i virksomhedens strategi.
- At sikre opmærksomhed på nuværende og kommende lovgivningskrav.
- At vurdere hvordan lovgivningskrav kan påvirke virksomhedens drift og strategiske indsats.
Leverance:
En oversigt og sammenfatning af lovgivningskrav og reguleringer, opdelt i:
- “Nuværende krav”
- “Kommende krav”
- “Potentielle konsekvenser for virksomheden”
Oversigten danner grundlag for udarbejdelsen af en handlingsplan.
1. Afdækning af kundernes forventninger og krav
Formål: At forstå, hvad virksomhedens kunder forventer og kræver i forhold til bæredygtighed, og hvordan disse kan integreres i virksomhedens strategi.
Leverance: En del af bæredygtighedsstrategien, der tydeligt viser, hvordan virksomheden imødekommer kundernes krav og forventninger, samt en handlingsplan for implementering. Desuden opnås en forståelse af, hvad virksomhedens kunder forventer og kræver i forhold til bæredygtighed, og hvordan disse kan integreres i virksomhedens strategi.
Udpegning af nøglemedarbejdere
Deltager: Bæredygtighedskoordinator og ejerleder
Formål: At udpege nøglemedarbejdere, der har viden på kundeområdet og har en væsentlig indflydelse på virksomhedens aktiviteter og dermed virksomhedens impact på samfund og klode.
Leverance: en liste over de valgte nøglemedarbejdere med en kort beskrivelse af deres roller og ansvar i virksomheden.
Opgave 1: Udpegning af nøglemedarbejdere
Deltager: Bæredygtighedskoordinator og ejerleder
I en samtale med bæredygtighedskoordinatoren vælger ejerleder nøglepersoner i virksomheden ud, der har en væsentlig indflydelse på virksomhedens aktiviteter og dermed virksomhedens impact på samfund og klode.
I nedenstående kriterier kan du måske hente inspiration og hjælp til udpegning af nøglemedarbejdere. Tryk på “Inspiration: Kriterier for udpegning af nøglemedarbejdere” for yderligere information.
Inspiration: Kriterier for at udpege nøglemedarbejdere?
Kriterier for udpegning af nøglemedarbejdere
Når I skal vælge nøglemedarbejdere, er det vigtigt at finde personer, der:
1. Har indsigt i centrale dele af driften
Medarbejdere, der har ansvar eller daglig kontakt med kerneaktiviteter – fx produktion, indkøb, logistik, salg eller kvalitet – og derfor kan vurdere virksomhedens ressourcer, forbrug og processer.
2. Repræsenterer forskellige perspektiver
Udpeg gerne medarbejdere fra forskellige afdelinger og funktioner, så I får en bred forståelse af virksomheden – både internt og eksternt.
3. Har kendskab til kunder og samarbejdspartnere
Medarbejdere, der har kontakt med kunder eller samarbejdspartnere og kender deres forventninger og krav – fx salg, kundeservice eller projektledelse.
4. Er erfarne eller har nøgleviden
Medarbejdere, der har været længe i virksomheden eller har dyb viden om bestemte processer, systemer eller leverandørkæder.
5. Har interesse eller nysgerrighed for bæredygtighed
Det er en fordel, hvis medarbejderen er åben over for at bidrage til udviklingen og har lyst til at tænke i forbedringer og nye løsninger.
Opgave 2: Leverance
Deltager: Bæredygtighedskoordinator
Bæredygtighedskoordinatoren udarbejder en liste over de valgte nøglemedarbejdere med en kort beskrivelse af deres roller og ansvar i virksomheden.
Forberedelse af spørgeguide
Deltager: Bæredygtighedskoordinator og ejerleder
Formål: At udarbejde en spørgeguide, der adresserer kundernes krav og forventninger til virksomhedens bæredygtighed.
Leverance: en spørgeguide til at spørge kunderne om deres forventninger til din virksomhed, samt en liste over hvilke kunder, der skal spørges.
Opgave 1: Udarbejd spørgeskema
- Deltager: Bæredygtighedskoordinatoren udarbejder en spørgeguide med fokus på at afdække kundernes forventninger til bæredygtighed og eventuelle lovgivningsmæssige standarder, de skal følge.Spørgsmålene kan omhandle:-Kundernes krav til leverandører.-Lovgivningskrav, kunderne skal overholde.
Opgave 2: Hvilke kunder skal spørges og hvordan?
- Deltager: Bæredygtighedskoordinator og ejerleder.
Bæredygtighedskoordinator og ejerleder vurderer, hvilke kunder der skal inkluderes, og som er virksomhedens vigtigste kunder, som spørgeguiden skal sendes til. Her skal også vurderes og besluttes, hvordan indsamlingen skal foregå, hvor der vil være størst svarrate:
1. et kort onlinemøde eller et opkald
2. via e-mail eller en digital platform.
Indsamling af svar
Deltager: Bæredygtighedskoordinator og ejerleder
Formål: At indsamle kundernes svar og analysere deres forventninger og krav.
Leverance: En oversigt over hovedpunkterne fra kundernes feedback.
Opgave 1: Indsamling med spørgeguide
-
Deltager: Bæredygtighedskoordinator
Bæredygtighedskoordinator gør enten:
- Laver aftaler og besvarer spørgeguiden mundtligt med kunderne og noterer deres svar ned.
- Sender spørgeguiden til de udvalgte kunder via e-mail eller en digital platform med en tidafgrænsning for svar.
Opgave 2: Indsamling og analyse
- Deltager: Bæredygtighedskoordinatoren samler og analyserer de indkomne svar, herunder identificerer mønstre og fælles krav på tværs af kunderne. Kundernes feedback kan samles i punktform for hvert område i spørgeguiden:
- Bæredygtighedens betydning
- Lovkrav og regulatoriske forventninger
- Forventer I flere krav i fremtiden?
Strategi og handlingsplan ud fra kundernes svar
Deltager: Bæredygtighedskoordinator og ejerleder
Formål: At indskrive virksomhedens bæredygtighedsstrategi i henhold til kundernes krav og forventninger.
Leverance: En strategi og handlingsplan ud fra kundernes ønsker.
Opgave 1: Udkast til strategi
- Deltager: Bæredygtighedskoordinator laver et udkast til, hvordan strategien kan se ud fra kundernes feedback. Dette kan inkludere at oprette nye mål eller projekter, der matcher kundernes krav og ønsker.
Opgave 2: Tilpasning med ejerleder og nøglemedarbejdere
- Deltager: Bæredygtighedskoordinator, ejerleder, nøglemedarbejdere
Bæredygtighedskoordinatoren præsenterer sit udkast for ejerlederen og relevante nøglemedarbejdere og tilpasser strategien.
2. Afdækning af lovgivningskrav og reguleringer
Formål: At sikre, at virksomheden er opmærksom på nuværende og kommende lovgivningskrav inden for bæredygtighed og hvordan, disse kan påvirke deres drift og strategiske arbejde.
Leverance: En oversigt og sammenfatning af lovgivningskrav og reguleringer, opdelt i kategorierne:
- „Nuværende krav‟
- „Kommende krav‟
- „Potentielle konsekvenser for virksomheden‟
Oversigten vil danne grundlag for udarbejdelsen af en handlingsplan.
Møde med ejerleder og nøglemedarbejdere
Formål: At samle information om de aktuelle og kommende lovgivningskrav, som påvirker virksomhedens drift.
Leverance: En liste over de lovgivningskrav som skal medtænkes i virksomhedens forretningsstrategi fremover.
Opgave 1: Møde med ejerleder
- Deltager: Bæredygtighedskoordinator og ejerleder.
Ejerleder og bæredygtighedskoordinator drøfter de forskellige lovmæssige krav, der er inden for virksomhedens område, samt de strategiske konsekvenser der ligger for virksomheden i de lovgivningsmæssige krav.Hvordan påvirker lovgivningskravene virksomheden: den langsigtede planlægning, beslutninger og mål?
- Er der noget nu, og er der noget, som er på vej ind, som vi skal være opmærksomme på?
- Er der nogle eksterne, der skal trækkes på for at få viden og klarhed?
- Både omkring nuværende lovgivningskrav og kommende.
Opgave 2: Møder med nøglemedarbejdere
-
Deltager: Bæredygtighedskoordinator og nøglemedarbejdere
Bæredygtighedskoordinatoren mødes med nøglemedarbejdere for at indsamle specialiseret viden om lovgivningskrav på deres respektive områder, både nuværende og kommende.
Hvordan påvirker lovgivningskravene deres område: den langsigtede planlægning, beslutninger og mål?
- Er der noget nu, og er der noget, som er på vej ind, som vi skal være opmærksomme på?
- Er der nogle eksterne, der skal trækkes på for at få viden og klarhed?
- Både omkring nuværende lovgivningskrav og kommende.
Oversigt over kravene
Formål:
At sikre en overskuelig oversigt af de identificerede lovgivningskrav.
Leverance: En oversigt og sammenfatning af lovgivningskrav og reguleringer.
Opgave 1: En oversigt
Deltager: Bæredygtighedskoordinator
Bæredygtighedskoordinatoren dokumenterer lovgivningskravene i et overskueligt dokument, som opdeles i tre hovedkategorier:
- Nuværende krav. Hvilke love skal virksomheden overholde nu?
- Kommende krav. Hvilke ændringer er på vej, og hvornår træder de i kraft?
- Potentielle risici og muligheder. Overvejelser om, hvordan disse krav kan påvirke virksomheden positivt eller negativt.
← Gå tilbage til trin 1: Hvad brænder i for ?
Gå frem til trin 3: Virksomhedens impact på samfund og klode →





