Nysgerrig på grøn omstilling?
Akademikerkampagnen har udviklet et gratis 3-dages online kursus til dig, som er jobsøgende akademiker og har lyst til at arbejde med grøn omstilling og bæredygtighedsstrategi. Kurset har særligt fokus på, hvordan du kan hjælpe små og mellemstore virksomheder (SMV’er) med opgaven.
Indhold på kurset
Vi dykker ned i:
SMV’erne i Danmark:
• Hvem er de, hvorfor kalder vi dem ejerledere og hvilke konkrete arbejdsopgaver kan der være for en akademiker?
• Hvordan pitcher du dig selv til en SMV?
Grønne værktøjer:
• Viden og konkrete metoder og værktøjer til at støtte SMV’er i arbejdet med bæredygtighed, grøn omstilling og cirkulær økonomi.
• Præsentation og gennemgang af Den grønne Værktøjskasse – Kom i gang med bæredygtighed i jeres SMV. En trin for trin guide til at lave en bæredygtighedsstrategi i en SMV.
Cases fra virkeligheden:
• Eksempler fra akademikere, der arbejder med bæredygtighed, ESG og grøn omstilling
Hvorfor fokus på SMV’er?
99% af alle virksomheder i Danmark er små og mellemstore private virksomheder. SMV’erne udgør et stort vækstpotentiale, men mangler ofte højtuddannede medarbejdere til at:
• Initiere og strukturere bæredygtige løsninger.
• Identificere, hvor innovation, bæredygtighed, kommunikation og tværfagligt samarbejde kan skabe vækst.
Vækst og nytænkning er blevet endnu vigtigere i lyset af de seneste års kriser, som har ændret virksomhedernes vilkår markant.
Nye krav stiller SMV’erne over for konkrete udfordringer:
• Lovgivning forpligter dem til at arbejde med grøn omstilling og cirkulær økonomi.
• Store samarbejdspartnere kræver dokumentation og handling på grøn omstilling.
• Forbrugerne stiller krav til bæredygtige løsninger.
Dette stiller krav til ny viden og kompetencer i SMV’erne og her kommer du ind i billedet.
Hvem står bag kurset?
Siden 2004 har Akademikerkampagnen arbejdet med at bygge bro mellem akademikere og SMV’erne og vi ved, hvad virksomhederne efterspørger. Herunder har vi specialiseret os i viden, og i at formidle viden, om bæredygtighedsstrategier og grønne forretningsmodeller, som deles med dig på kurset.
Er kurset for dig?
Kurset er relevant for dig, der:
• Vil hjælpe SMV’er med at imødekomme myndighedernes, kundernes og forbrugernes krav.
• Ønsker at forstå SMV’ernes behov og mulighed for at træde aktivt ind i den grønne omstilling.
• Er generalist med den erfaring, som du ellers har fået i dit studie- og arbejdsliv og ønsker redskaber, der kan inddrages i din jobsøgning.
Praktiske detaljer
• Format: Online
• Dato og tid: Onsdag d. 12. november, torsdag d. 13. november, og fredag d. 14. november. Kl. 9:00-14:15, med 45 minutters forberedelsestid før hver undervisningsgang.
• Pris: Gratis (finansieret af EU-midler).
• Krav: Deltagelse kræver udfyldelse af dokumentation, som bekræfter din deltagelse.
Det eneste vi forventer, er at du er nysgerrig på bæredygtighed og grøn omstilling og har lyst til at deltage i undervisningen og de dertilhørende online workshops.
Seneste tilmeldingsfrist er 3. november 2025 klokken 12.
Tilmeldinger
Tilmeldinger er lukket for dette arrangement.


