Et første skridt mod ESG – tilpasset SMV’er
Som lille eller mellemstor virksomhed oplever I stigende forventninger og krav fra kunder, samarbejdspartnere, myndigheder og medarbejdere.
Denne platform guider jer trin for trin gennem arbejdet med at udvikle en bæredygtighedsstrategi – på en enkel, konkret og overskuelig måde.
I får en færdig bæredygtighedsstrategi, der indeholder:
- Jeres egne værdier og visioner
- Indsigter i kunders krav og forventninger
- Nuværende og kommende lovgivning, der er relevant for jer
- En vurdering af virksomhedens impact på samfund og miljø
Ud fra strategien udarbejder I en konkret handlingsplan, der gør det nemt at komme i gang med implementeringen.
Derudover får I værktøjer til at kommunikere jeres arbejde med bæredygtighed – både internt til medarbejderne og eksternt til kunder og samarbejdspartnere.
Det kræver ingen særlige forudsætninger at komme i gang – blot at I følger vejledningen trin for trin og arbejder struktureret med de data og input, I indsamler undervejs.
Vi guider jer hele vejen, så I kan dokumentere ansvarlighed og imødekomme jeres kunders og omverdenens krav.
Med denne strategi står I med et stærkt og relevant fundament – der for mange virksomheder er det første og vigtigste skridt mod ESG.
- Hvad:
Værktøj til at komme i gang med en enkel og overkommelig bæredygtighedsstrategi og -rapport, der skaber værdi i virksomheden på kun 4 uger.
- Målgruppe:
SMV’er, der endnu ikke er gået i gang med at se bæredygtigt på virksomheden eller som kun så småt er gået i gang. - Hvem:
Arbejdet udføres af en akademisk medarbejder i samarbejde med ejerleder. Denne medarbejder kaldes for Bæredygtighedskoordinator. Det kan være en allerede ansat eller nyansat akademiker i ordinær stilling, praktik eller løntilskud. Medarbejdere og kunder involveres i rette omfang.
Hvad er ESG?
ESG står for Environmental, Social & Governance og bruges som ramme til at vurdere virksomheders arbejde med bæredygtighed og ansvarlighed.
Det handler om:
- E: Miljø – fx CO₂-udledning, ressourceforbrug og affald
- S: Sociale forhold – fx trivsel, arbejdsvilkår og samfundsbidrag
- G: Ledelse – fx gennemsigtighed, værdier og ansvarlig styring
Flere større virksomheder arbejder allerede med ESG og skal dokumentere deres indsats.
Dele af deres ESG bliver i stigende grad et krav til deres leverandører og samarbejdspartnere – også til små og mellemstore virksomheder.
Denne platform hjælper jer i gang – på en enkel og tilpasset måde.
Sådan bruger I denne værktøjskasse
Denne værktøjskasse er lavet til små og mellemstore virksomheder, der gerne vil i gang med bæredygtighed – uden at det bliver for omfattende.
- Udpeg en bæredygtighedskoordinator
Vælg en akademisk medarbejder, som bliver tovholder på forløbet. Bæredygtighedskoordinatoren planlægger processen og udfører de analyser og opgaver, der skal til for at udarbejde jeres bæredygtighedsstrategi. Det kan være en allerede ansat – eller en ny kollega. - Gennemfør de 4 opgaver
Platformen er bygget op omkring fire opgaver, der guider jer fra virksomhedens værdier og kerneaktiviteter til en konkret handlingsplan og kommunikation – både internt og eksternt.Har I gennemført nogle tiltag allerede – udvælg i stedet de opgaver, som I mangler. - Brug bilag og guides
Til hver opgave finder I skabeloner, værktøjer og trin-for-trin guides, der gør det nemt at komme videre. -Alt er klar til brug. - Gør det i jeres tempo
I bestemmer selv tempoet. Tag ét skridt ad gangen – og tilpas processen, så den passer til jeres virksomhed. - Slut med en færdig strategi
Når I er færdige, står I med jeres egen bæredygtighedsstrategi – klar til at implementere i hverdagen og dele med kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere. - Se støttemuligheder
I kan søge støtte til fx grøn omstilling, ansættelse eller kompetenceudvikling. Vi har samlet overblik og vejledning på platformen. - Tag næste skridt
Når strategien er implementeret, hjælper vi jer videre: Hvad kan næste skridt være? Hvordan kan I arbejde videre med fx ESG, dokumentation eller grøn vækst? - Bliv inspireret af cases
Se eksempler på SMV’er, hvor en akademisk medarbejder har været med til at skabe konkret værdi inden for det grønne og bæredygtige område.
Klar til at komme i gang?
Start med Trin 1 – vi guider jer hele vejen.
Sådan arbejder I med opgaverne – trin for trin
- Læs introduktionen til opgaven
Få overblik over formål, indhold og hvad I får ud af opgaven. - Følg trin-for-trin-guiden
Hver opgave er opdelt i konkrete skridt med tydelige instruktioner, som gør det let at komme videre. - Brug de materialer og bilag, der hører til opgaven
Nogle opgaver har bilag og skabeloner, der kan støtte jeres arbejde – brug dem, hvor det giver mening. - Dokumentér jeres input undervejs
Gem det, I finder frem til undervejs. Det bliver brugt i den samlede strategi og handlingsplan.
Oversigt over processer og opgaver samt et tidsestimat
Her ses en oversigt over tidsestimat for de 4 trin og jeres bæredygtighedsstrategi for henholdsvis bæredygtighedskoordinator, ejerleder og øvrige medarbejdere.
Ønsker I at se en oversigt over de fire trin, og hvad de kort indeholder: Tryk her for at se eksemplet på procesoversigten i pdf-format.

Peter Gloggengiehser Knudsen fra SMV Partnerinvest | Motivhuset ApS har bidraget med faglig sparring og kvalitetssikring. Akademikerne takker for den gode feedback og det gode samarbejde.
Akademikerkampagnen bygger bro mellem akademikere og små og mellemstore virksomheder (SMV’er). Vi arbejder på at knytte akademiske arbejdstagere og SMV’er tættere sammen.
Finansieret af EU-midler under projektet Kompetencer til et grønt Danmark.
Gå videre til trin 1: Hvad brænder I for ? →