Kom i gang med bæredygtighed i jeres SMV

Hvad brænder I for ?

Hvad brænder I for?

Dette første trin hjælper jer med at finde ud af, hvad der betyder noget for jer som virksomhed – og hvad I gerne vil bidrage med, når det kommer til bæredygtighed.

Arbejdet begynder med en samtale mellem ejerleder og bæredygtighedskoordinator. Her afdækkes virksomhedens værdier, visioner og syn på ansvar og bæredygtighed.

Derefter følger en kort workshop med medarbejderne, hvor medarbejderne får mulighed for at komme med deres syn på virksomhedens værdier. Hvad virksomheden allerede gør godt, og hvilke bæredygtige tiltag, der kunne give mening i hverdagen.

Resultatet er et samlet overblik over virksomhedens vigtigste værdier og mulige handlepunkter – skabt i fællesskab. Det bliver afsættet for en strategi, der både er meningsfuld, forankret og tilpasset jeres virkelighed.

Sådan arbejder I med opgaverne – trin for trin

1. Læs introduktionen til opgaven
Få overblik over formål, indhold og hvad I får ud af opgaven.

2. Følg trin-for-trin-guiden
Hver opgave er opdelt i konkrete skridt med tydelige instruktioner, som gør det let at komme videre.

3. Brug de materialer og bilag, der hører til opgaven
Nogle opgaver har bilag og skabeloner, der kan støtte jeres arbejde – brug dem, hvor det giver mening.

4. Dokumentér jeres input undervejs
Gem det, I finder frem til undervejs. Det bliver brugt i den samlede strategi og handlingsplan.

Formål:

  • At finde virksomhedens vigtigste værdier og passioner for bæredygtighed.
  • At afklare ejerlederens visioner og prioriteter for virksomhedens grønne mål.
  • At inddrage medarbejdernes ideer og input som grundlag for strategien.

Leverance:

  • En liste over konkrete handlepunkter skabt ud fra medarbejdernes input og ejerlederens visioner.
  • Dokumentation af disse handlepunkter som grundlag for det videre arbejde med bæredygtighedsstrategien.
  • Et grundlag for bæredygtigsstrategien.

1. Forberedende samtale med ejerleder

Deltager: Ejerleder og Bæredygtighedskoordinator

Varighed med ejerleder: 30-45 min.

Formål: At afdække virksomhedens formelle og uformelle visioner, mål og kerneværdier i forhold til bæredygtighed. At skabe et grundlag for at integrere medarbejdernes input i virksomhedens overordnede strategi.

Leverance: -Ejerlederens visioner og værdier danner grundlag for den efterfølgende workshop med medarbejderne. Visioner og værdier tydeliggøres, så de kan kommunikeres klart ud.

Opgave 1: Interview af ejerleder: Hvad er virksomhedens officielle og uofficielle mål?

Deltager: Bæredygtighedskoordinator og ejerleder.

Varighed med ejerleder: 30-45 min.

Bæredygtighedskoordinator interviewer ejerleder: Hvad er virksomhedens officielle og uofficielle visioner og værdier?

Bilag 1 kan bruges som spørgeguide.

Note til Bæredygtighedskoordinatoren: Brug ikke længere tid end afsat. Nogle spørgsmål vil være nemme at svare på for ejerleder og andre svære.

Bilag 1 på dansk

Bilag 1 på engelsk

Opgave 2: Samle svar til visuelle visioner og værdier

 

Deltager: Bæredygtighedskoordinator

Bæredygtighedskoordinator samler ejerleders svar i overskuelige og konkrete punkter ud fra hvert spørgsmål. Det skal sættes visuelt overskueligt op til præsentation for medarbejderne.

Du kan her se et eksempel på en visuel præsentation, som den kunne tage sig ud i et konkret projekt. Du er velkommen til at downloade det og bruge den måde, der giver mening for dig.

2. Workshop med medarbejderne –varighed 1 time

Deltager: Bæredygtighedskoordinator og medarbejderne i virksomheden. Hvis det giver mening, kan ejerleder deltage.

Formål: At inddrage medarbejdere aktivt, identificere fælles prioriteter og handlepunkter og at skabe fundamentet for virksomhedens bæredygtighedsstrategi.

Leverance: En liste med medarbejdernes fælles handlepunkter.

1. Introduktion (10 minutter)
  • Opgave: Introducerer formålet med workshoppen:
    • Hvorfor samles vi her i dag?
      • Vi skal i gang med at lave en bæredygtighedsstrategi.
    • Virksomhedens visioner og værdier:
    • Vi har brug for jeres hjælp til at finde de konkrete handlepunkter for bæredygtighed i vores virksomhed.
  • Materialer: Flip-over eller whiteboard til notater.
  • Budskab: “Vi vil/skal sammen afdække, hvad der driver os som virksomhed, og hvordan vi kan bruge dette til at opbygge en bæredygtighedsstrategi, der passer til vores kerneværdier.”
2. Individuel refleksion (5 minutter)
  • Opgave: Hver medarbejder skal tænke over følgende spørgsmål og notere deres svar på et notatark.
    • Hvis du skulle nævne én ting, som vores virksomhed kunne gøre bedre i forhold til bæredygtighed, hvad ville det være?
    • Hvilken forskel på samfundet tror du, vi kan gøre som virksomhed, hvis vi fokuserer på det, vi er bedst til?
3. Deling og fælles diskussion (40 minutter)
  • Opgave 1: Hver medarbejder deler sine tanker med gruppen. Bæredygtighedskoordinatoren skriver på en tavle/flip-over, hvad der bliver sagt.
  • Opgave 2: Bæredygtighedskoordinatoren deler medarbejderne op i mindre grupper på 4-6 medarbejdere. Medarbejderne bliver bedt om at tale om de to spørgsmål herunder for sammen at finde fælles værdier og passioner:
4. Afslutning (5 minutter)
    • Opgave: Bæredygtighedskoordinatoren opsummerer de fælles handlepunkter, der er identificeret, og forklarer, hvordan disse vil blive brugt til at forme virksomhedens bæredygtighedsstrategi.

← Gå tilbage til: Introduktion

Gå til trin 2: Hvad forventes af jer ? →