Jobbet var slået op til en ingeniør – jordemoderen fik det

Lene Toft er uddannet til at hjælpe babyer til verden. Men jordemoderen havde en projektleder i maven, og nu er hun i stedet med til at forløse hun en kompleks, logistisk opgave på Bispebjerg Hospital. Hun og kollegaerne skal sikre, at alt medicinsk udstyr er på plads, når hospitalet over de næste år vokser med 70.000 kvadratmeter. 

Lene Toft vender sin mobiltelefon mellem fingrene og viser skærmen frem. Den er smadret, og når der bliver tid til det, skal hun forbi teknisk afdeling og have det fikset. Hun griner ad sig selv.

”Jeg er stadig ny her, men de kender mig allerede dernede. Det der med teknik, det er ikke min stærkeste side,” konstaterer hun.

Ordet ’teknisk’ blev ellers brugt hele 10 gange i jobopslaget, da Lene Toft for nogle måneder siden søgte og fik en stilling som chefkonsulent i Medico-enheden i Region H. Nu er hun med til at sikre, at nye hospitaler i regionen får det medicotekniske udstyr, der er brug for.

”Jeg synes ikke, man skal tage jobopslag alt for bogstaveligt. Min arbejdsgiver søgte efter en ingeniør, og jeg er uddannet jordemoder og socialrådgiver. Men jeg havde erfaring med at lede projekter og med at arbejde på et hospital,” fortæller Lene Toft.

Logistiker og detektiv på hospitalet

I Lene Tofts nye kontor på Bispebjerg Hospital hænger store tavler med skemalagte projekter, og udenfor vinduerne rumler gravkøerne. Om fem år skal Nyt Bispebjerg Hospital stå klar, og arbejdet med at renovere og bygge nyt er i gang.

”Vi får et nyt akuthus og nye laboratorier, og vi har mange afdelinger, der flytter rundt i etaper. Og et hospital holder jo ikke flyttelukket, så vi skal planlægge alt i detaljer, så patienter og personale mærker mindst muligt,” forklarer Lene Toft.

Det er en investering i millionklassen at købe nyt udstyr til de nye afdelinger. Hospitalet skal derfor genbruge så meget som muligt af det eksisterende udstyr. Lene Toft og hendes kollegaer bruger lige dele logistisk talent og gammeldags detektivarbejde til at finde ud af, hvad der kan genbruges, og hvornår det kan flyttes.

”Måske fortæller vores database, at der er tre ultralydsscannere på hjerteafdelingen. Men når tingene går stærkt, så kan udstyr godt forsvinde ind på en naboafdeling. Så vi går ud og taler med personalet for at få det fulde overblik,” forklarer Lene Toft.

Det giver fordele at være jordemoder

Lene Toft har ikke været en del af et byggeprojekt før. Hun har heller ikke ingeniørens tekniske indsigt i apparater og installationer. Men hun får god sparring fra sine kollegaer og ser klare fordele ved at være jordemoder i sit nye job.

”I dialogen med afdelingerne gør det en positiv forskel, at jeg selv har en baggrund som kliniker. Jeg kender jo de basale funktioner og hverdagen på en hospitalsafdeling.”

Og så er Lene Toft som tidligere jordemoder og socialrådgiver vant til, at det ikke er alt, der går som planlagt.

”I mit nye job skal jeg være skarp til at planlægge processer i Excel. Ellers taber vi vigtig information. Men der kan lynhurtigt ske ændringer, og så er det godt at være trænet i at finde akutte løsninger,” siger Lene Toft.

Hun stoppede i sin tid som jordemoder, fordi arbejdspresset og nattevagterne var for hårdt i en hverdag med små børn. Siden har hun bl.a. arbejdet med salg og uddannet sig til projektleder.

Lysten til at hjælpe

I løbet af sit arbejdsliv har Lene Toft skiftet branche flere gange end de fleste. Ofte har hun søgt jobs, som hun ikke var direkte uddannet til – men som hun i kraft af sine evner og interesser kunne se sig selv i.

”Det er kun dig selv, der sætter grænsen for, hvad du kan søge. Du skal selvfølgelig ikke gå efter jobs, der ligger langt væk fra det, du kan og vil. Men jeg har altid bare søgt de stillinger, jeg havde lyst til, og der har overraskende tit været bid.”

Den røde tråd i Lene Tofts C.V. handler hverken om brancher, titler eller uddannelser.

”For mig er den røde tråd, at jeg hjælper mennesker. Det gjorde jeg som jordemoder og socialrådgiver, og jeg gør også det i mit nye job, selv om jeg ikke har direkte kontakt med patienterne.”

”Jeg er jo med til at understøtte det, de laver på de kliniske afdelinger. Det er ikke alle, der er begejstrede, når jeg kommer ud for at tale om de forandringer, der er på vej. Men alle ønsker, at det her skal være et godt hospital. Det kan jeg mærke, og det gør mig glad at arbejde sådan et sted”.

Det siger chefen: ”Lene er god til at stille de rigtige spørgsmål”.

Det er guld værd, at Lene Toft kender hverdagen på et sygehus og kan bygge bro til alle slags interessenter. Sådan siger hendes chef Hans Bräuner, der står for at koordinere de medicotekniske opgaver på de nye hospitaler i Region H.

Hvorfor søgte I en ingeniør til stillingen som chefkonsulent i medicoafdelingen?

”Jobbet ligger til højrebenet for en ingeniør, for mange af vores opgaver kræver teknisk indsigt. Det kan fx være en fordel, når man skal indkøbe avanceret udstyr. Eller når man skal rådgive nye hospitalsbyggerier om, hvordan de gør et rum klar til at installere højteknologisk udstyr som fx blodtryksmålere og CT-scannere”.

Men I valgte at ansatte en helt anden profil – hvorfor det?

”Lige nu bliver der bygget og renoveret hospitaler over hele landet. Det er et halvt hundrede år siden, der sidst blev bygget i den her grad.  Så jobmarkedet er støvsuget for de allermest oplagte kandidater. Men der er heldigvis andre, der kan noget, vi kan bruge.

Hvad er det Lene Toft kommer med, som I har brug for?     

”Det er en stor del af opgaven at tale med det kliniske personale og forstå, udfordre og omsætte deres ønsker. Det er Lene rigtig god til. Det er guld værd, at hun kan stille de rigtige spørgsmål og bygge bro til fx leverandører og byggefolk. Og så har hun begge ben på jorden og holder energisk ved, og det er nødvendigt, hvis vi skal lykkes med projektet”.

Har du et godt råd til andre arbejdsgivere, der står i en lignende situation?

”Man kan sjældent finde én kandidat, der opfylder alle ønsker i et job Lenes. Men hvis en kandidat er stærk på nogle af ønskerne, og har lyst og evner til at blive stærkere på flere, så kan han eller hun fx samarbejde med en kollega om resten. I Lenes tilfælde har vi skabt nogle rammer, hvor hun har et tæt makkerskab med en erfaren tekniker”.

”Og så skal man huske, at den, der får jobbet, lærer meget hen ad vejen. Især hvis man som arbejdsgiver støtter op med god sidemandsoplæring og uddannelse.”

Leave a Reply