Data om substitution

Fem datadrevne indsigter om substitution

Hvad kan vi sige om anvendelsen af substitution på det akademiske arbejdsmarked? I denne artikel ser vi nærmere på, hvad data afslører om substitutionspraksissen og sandsynliggør, at det er muligt at besætte mere end 1750 ekstra akademiske stillinger, hvis bare virksomhederne går over til tidligere substitutionspraksis.

1) Det akademiske arbejdsmarked er trods den tiltagende inflation i september 2022 stadigt brandvarmt

Data fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings rekrutteringssurvey viser, at der i september var rekordhøje næsten 10.000 forgæves rekrutteringer af akademisk arbejdskraft, og en forgæves rekrutteringsrate på 23 %. Det betyder, at mere end hver femte rekruttering ikke blev besat med den ønskede kandidat.

At en rekruttering ikke besættes med den ønskede kandidat, betyder dog ikke nødvendigvis, at stillingen ikke bliver besat. Virksomhederne vil som oftest i stedet forsøge at rekruttere en kandidat, der trods manglende forudsætninger, formodes at kunne komme til at bestride stillingen gennem opkvalificering, sidemandsoplæring, omorganisering af opgaverne mv. Dette er substitution i praksis. Den forgæves rekrutteringsrate uden substitution viser således, hvor stor en andel af rekrutteringsforsøgene, der slet ikke blev besat, mens substitutionsraten viser hvor stor en andel af rekrutteringerne, der er blevet besat med en alternativ kandidat end den efterspurgte profil.

2) Over 1750 flere akademiske stillinger kan besættes med tidligere substitutionspraksis

Den forgæves rekrutteringsrate uden substitution er i september 2022 tilsvarende på et rekordhøjt niveau og viser at knap hver 6. rekrutteringsforsøg af akademiske arbejdskraft helt må opgives, da man ikke kan finde den ønskede kandidat. Substitutionsraten svinger en del over tidsforløbet men er grundlæggende stagneret omkring 8 %. Det viser, at virksomhederne kun i hvert 12. rekrutteringsforsøg vælger at anvende substitution til at imødekomme deres kompetenceefterspørgsel. Uden at spekulere over, hvorfor substitutionsraten er stagneret, er det naturligt at denne må øges, for at arbejdskraftmanglen kan blive imødekommet.  Hvis virksomhederne  i september 2022 anvendte substitution i samme omfang som i september 2020 (12% mod 8 % i dag) ville dette således svare til at mere end 1750 akademiske stillinger ville blive besat i stedet for opgivet.

3) Virksomhederne går oftest på kompromis med erhvervserfaring og særlige faglige kvalifikationer

Kigges der omvendt på de arbejdspladser, der rent faktisk lykkes med at anvende substitution til at imødekomme deres arbejdskraftmangel, er det tydeligt at virksomhederne primært er villige til at gå på kompromis manglende erhvervserfaring og særlige kvalifikationer ved ansættelse af akademisk arbejdskraft.

Selv om man som virksomhed kan håbe på drømmekandidaten med flere års erfaring og kendskab til lige netop de arbejdsmetoder og brancheområder, som virksomheden bruger og opererer i, er det altså også disse forhold, virksomhederne oftest er villige til at på kompromis med når der rekrutteres. Som jobsøger skal man altså ikke nødvendigvis lade sig holde tilbage af et manglende match på disse parametre.

4) Dimittenderne har oftest svært ved at formidle deres kompetencer og gennemskue deres jobmarked

Danmarks Studieundersøgelse 2021 viser, at knap 42 % de nyuddannede har oplevet en svær overgang fra studie- til arbejdsliv. Spørges der ind til årsagen hertil, er det tydeligt at de nyuddannede peger på en manglende evne til at formidle deres kompetencer og et svært gennemskueligt jobmarked som de vigtigste årsager til den svære overgang til arbejdslivet. Det tydeliggør behovet for, at der systematisk arbejdes med kompetenceafklaring og udbredelse af de akademiske nyuddannedes jobsøgningsmål.

5) Nogle gange er det er spørgsmål om ord

Akademikeruniverset er den matchplatform, Akademikerkampagnen bruger til at matche nyuddannede akademikere, der har deltaget i Trainee-ordningen (trainees) med de virksomheder, som er blevet besøgt af virksomhedskonsulenter ifbm. Traineeprojektet. På Akademikeruniverset registreres virksomheder og trainees med hhv. hvilke uløste opgave, der ligger i virksomheden og hvilke opgaver traineen kan varetage. Nedenfor angives en top-10 herfor.


Virksomhederne efterspørger primært opgaver inden for administration og markedsføring, mens traineerne bl.a. tilbyder at løse opgaver inden for kommunikation, projektledelse, koordinering, planlægning og styring.

Under administration finder vi ofte opgaver, som kræver projektledelse, koordinering, planlægning og styring, hvilket stemmer overens med de kompetencer, som højtuddannede mener, at de kan. Markedsføring og kommunikation og formidling er også tæt knyttede discipliner, og er et af de steder, hvor SMV’erne skriger på arbejdskraft.

Det er Akademikerkampagnens erfaring at der reelt eksisterer et meget stort overlap blandt de ovenfor cirklede kompetencer, og dermed er det nogle gange et spørgsmål om, at man får virksomheder og akademikere til at tale det samme sprog, når der drøftes opgaveløsning i virksomhederne.